10 spillere deltog i det 42. DM, som blev afholdt i Aktivhuset Olsbækken i Greve.

Denne gang deltog fire veteraner samt seks juniorspillere fra Greve i dysten.

Efter 7 runder var regerende danmarksmester Karsten Feldborg ubesejret med Claus Qvist Jessen på 2. pladsen med 6 sejre.

På de følgende pladser kom Jens Aagaard-Hansen og Peter Michaelsen med henholdsvis 5 og 4 sejre.

I finalen vandt Claus 33-31 over Karsten i et meget spændende parti, og dermed blev Claus danmarksmester for første gang siden 1985.
Et flot comeback af Claus, som tidligere i år har opnået fine resultater med sin 2. plads i Skanderborg Open og 1. plads i Rørby Open.

 

Flere resultater: https://flipthedisc.com/live/82