Af Claus Qvist Jessen
Det skete i de dage, at Svensk Othelloforbund fyldte rundt - hele 40 år, og det havde utrættelige Benkt Steentoft m.fl. set som en god grund til at lave en stor jubilæumsturnering og ophøje den til både EGP og NM.
Første Stockholm Open løb af stablen helt tilbage i 1986 med en vis Claus Qvist Jessen som vinder foran den daværende svenske mester Nils Berner, og siden er turneringerne blevet afholdt med ujævne mellemrum, og som regel har det været svenske topspillere, som er løbet med laurbærrene. Sådan ville det næppe blive i år, da et par seriøse "pinger" havde meldt deres ankomst: Takuji Kashiwabara (F), ex-VM Marc Tastet (F) og øverst seedede og tredobbelt ex-VM Takeshi Murakami tilsat godt med spillere fra en del af Europa og sågar Mongoliet.
Alene tanken om at møde gamle venner og modstandere var for mig en god grund til at deltage i turneringen, Chancen (el. risikoen) for at møde nogle af de virkeligt stærke var en anden grund. Altid fedt at opdage, hvor god eller dårlig, man egentlig er.
Turneringen fik deltagelse af 40 deltagere efter det efterhånden velkendte EGP-koncept: 11 runder og finale. Glimrende spilleforhold, selvom spillestedet i sidste øjeblik var blevet flyttet fra Stockhold downtown til et gymnasium i Huddinge, lidt sydvest for Stockholm. Eneste bøvl var, at medarrangør Niklas Wettergren hele tiden skulle lukke op til lærerværelset for at give adgang til kaffemaskinen.
Turneringen gav dobbelt finsk sejr, idet Lari Pihlajapuro i finalen slog den ellers helt suveræne Mehran Farzanmehr, der bare ikke kunne holde dampen op i finalepartierne.
Danske præstationer: Claus Qvist Jessen scorede 50 % (5½/11), men kunne glæde sig over undervejs at have besejret både andenseedede Niklas Wettergren og den bedste nordmand, Vidar Albrigtsen. Desværre fik han en hjernemæssig nedsmeltning til sidst og tabte de to sidste runder. Dyrt i en schweitzerturnering. Havde gevinststillingen mod Christoffer Andersen givet et helt point, var Claus blevet nr. 10 i stedet for nr. 20.
Jens Aargaard-Hansen fik 4/11 i hårdt selskab, men nåede dog at få skovlen under bl.a. Daniel Ringell (SVE). Også Jens måtte lide den tort at tabe de sidste to runder søndag, og så falder man altså langt ned i rækkerne. Øv!
Alberte Josefine Nielsen blev den eneste danske præmietager, da hun med 4/11 endte på bronzepladsen blandt juniorerne (< 18 år). Modsat de halvgamle, danske mænd kunne Alberte godt finde ud af at slutte med et helt point, hvilket altså bragte gevinstscoren op på 4, hvilket altså var godt nok til (endnu) en præmie.
Hele resultatlisten findes på https://flipthedisc.com/live/
Flere CQJ-billeder er at finde på Svensk Othellos FaceBook-side: https://www.
Arrangørerne, Benkt og Niklas, skal have stor ros for både selve turneringen, men så sandelig også lørdag aftens barbeque med både mad og drikke ad libitum - næsten. Godt selskab hele vejen rundt og masser af tid til at snakke om gamle dage og alt andet end brikflipperi.
