Grand Prix

FORMÅL

Formålet med Dansk Othello Grand Prix (herefter DOGP) er at fremme deltagelsen i danske Othello-turneringer samt at præmiere de mest aktive og dygtige danske Othello-spillere.

SÆSON

DOGP sæsonen starter efter DM og slutter med DM det efterfølgende år.

DOGP TURNERINGER

DOF’s bestyrelse udfærdiger og offentliggør ved DOGP sæsonens start en liste over DOGP turneringer. DOGP turneringer skal foregå i Danmark.

DELTAGELSE I DOGP

For at score point i DOGP kræves, at man er dansk statsborger eller har haft bopæl i Danmark i minimum 30 dage inden den pågældende DOGP turnering.

Man kan ikke til- eller framelde sig DOGP. Alle spillere, der deltager i en DOGP turnering og som opfylder ovennævnte krav om bopæl, deltager automatisk i DOGP og får point.

POINTSYSTEM

Der gives følgende point:
1 200
2 160
3 120
4 100
5 80
6 60
7 40
8 20
9 10
10+ 5

Points gives ud fra den placering spilleren har i forhold til andre danske spillere. Hvis eksempelvis en englænder vinder Copenhagen Open over en dansker i finalen, så vil andenpladsen i turneringen udløse 200 point, da denne dansker er nr. 1 i forhold til andre danskere.

Der er intet loft over hvor mange DOGP turneringer en spiller kan få point fra.

POINTLIGHED

Hvis der er pointlighed i en DOGP turnering anvendes gældende regler, sædvanligvis MBQ i Schweitzerturneringer baseret på antal brikker og modstanderpoint til at afgøre tildelingen af DOGP-point.

Hvis der er pointlighed i DOGP efter sæsonen er slut, så anvendes følgende tiebreaker:
1 Antal førstepladser
2 Antal andenpladser
3 Antal tredjepladser
4 Således fortsættes med optælling indtil alle placeringer er talt med
5 Indbyrdes partier i DOGP
6 Delt placering

Danish Othello Assocation